Din kurv er lige nu tom!
Filtre
ESS. FRUGT OG BÆR
Kategori
ESS. FRUGT OG BÆR
Essenser – Smag i koncentreret form
Med vores udvalg af frugt- og bæreessenser får du mulighed for at arbejde med intens og præcis smag – uanset om du går efter det subtile eller det markante. Essenserne er særligt udviklet til professionel brug, men er også ideelle til den kreative madentuiast, der ønsker kontrol over smagsprofilen i sine retter.
Du kan dosere essens på to måder:
Per instinkt – som du ville krydre med salt eller peber. Det kræver erfaring og næse for balance, men giver stor fleksibilitet, især i små mængder eller når du ønsker at justere undervejs.
Via mål – her arbejder du med volumenprocent og præcision. Du udregner mængden ud fra den samlede volumen af fx en sauce og tilsætter essensen i den anbefalede koncentration (ofte angivet på flasken).
Eksempel: En dosering på 0,5 % i 1 liter sauce svarer til 5 ml essens.
Ved varmebehandling skal du tage højde for både temperatur og tilberedningstid, da smagsintensiteten kan ændres undervejs. Justér doseringen herefter for at bevare den ønskede smagsstyrke.
Uanset metode giver essenserne dig en nem og effektiv måde at tilføre dybde og karakter til både det søde og salte køkken – fra saucer og marinader til desserter og bagværk. Udforsk de mange varianter og find netop de udtryk, der passer til din stil.