Din kurv er lige nu tom!
Filtre
Wagyu
Kategori
Wagyu
Wagyu – japansk kød i verdensklasse
Wagyu er kendt verden over som noget af det fineste kød, man kan få. Hos Gourmet Engros tilbyder vi et eksklusivt udvalg af autentisk japansk Wagyu, hovedsageligt fra Hida-regionen – men vi fører også Kobe. Fælles for begge er, at de stammer fra Tajima-linjen af Kuroge-kvæg, som er anerkendt for sin genetiske evne til at udvikle ekstrem marmorering.
Hida Wagyu produceres udelukkende i Gifu-præfekturet og skal certificeres af Hida Beef Brand Promotion Conference. Kvæget skal være af Tajima-stammen og nedstamme fra tyren Anfuku, født i 1980 – en genetisk stamfader til over 39.000 kalve. For at blive godkendt som Hida-kød, skal udskæringen vurderes til klasse A eller B, og have en fedtmarmorering vurderet til minimum 3 på den japanske skala. Hida Wagyu er særligt kendt for sin ensartede og gennemgående marmorering, som gør kødet ekstremt mørt og smørblødt.
Kobe Wagyu, derimod, kommer fra Hyogo-præfekturet og skal opfylde en række strenge krav. Foruden afstamning og geografisk oprindelse, kræves en udbytteklasse på A eller B og en score på minimum 4 fra Japanese Meat Grading Association. Dertil skal marmoreringen ligge på minimum 6 på en skala fra 3–12, målt ud fra rib-eye. Kobe har typisk en mere balanceret struktur, hvor den røde kødsmag stadig står frem, kombineret med den rige fedtmarmorering.
Uanset om du foretrækker den rige fedtsmeltende tekstur fra Hida eller den mere kødfulde balance i Kobe, får du med Wagyu en ekstraordinær oplevelse, der løfter enhver servering til gastronomisk topniveau.