Honning

Noget af verdens bedste og mest intense honning kommer fra Tasmanien.

Manden bag honning-succesen THE TASMANIAN HONEY COMPANY er Julian Wolfhagen. Hans idé var at producere en helt ren honning.

Julian og hans team flytter bistaderne rundt i hele Tasmanien alt efter hvornår der er sæson for de forskellige typer honning. Bistaderne placeres i den vilde tasmanske natur, langt væk fra landbrug, motorveje og industrielle aktiviteter hvor bierne både ville møde sprøjtede marker og forurening, som vi ofte ser det ved anden honning produktion. Det betyder også at vi har med en så ren honning at gøre som muligt, INGEN tilsætningsstoffer overhovedet.

I normal honning produktion varmebehandler og overopheder man honningen for at dræbe både bakterier og for at få krystallerne så små som muligt. Dette gør at mange aromaer og smagsnuancer fra honningen forsvinder. Honningen fra Julian er holdt under 40 grader i hele processen og det giver en tykt flydende honning som stadig har alle smagene intakte og konsistensen er som da den blev slynget.

Vi har også et udvalg af Breitsamer honning, som er en tysk producent. Breitsamer er familie ejet, og gør en ære i at finde den bedste honning fra gode producenter rundt omkring i verden. Honning herfra bærer derfor deres helt eget individuelle præg.