Sværhedsgrad
Nem
Tid
30 min
Portioner
1
Opskrift
Opskrift af GOURMET ENGROS
Karamelcreme på sifon giver mulighed for at arbejde med en blød og luftig tekstur uden at miste intensiteten fra den kondenserede mælk. Første trin er at koge dåserne i 3 timer – det skaber en mørk, dyb dulce de leche. Herfra blendes karamellen med sødmælk og en smule salt, inden der tilsættes 10 % Proespuma for at sikre skumstruktur.
Resultatet er en let karamelcreme, der fungerer som base eller topping – både i varme og kolde serveringer. Bruges direkte fra sifon og kan tilpasses i viskositet.
Fremgangsmåde
Kog kondenseret mælk i en gryde med vand i 3 timer og køl herefter helt ned
Blend karamellen og mælken sammen og smag til med salt
Vej massen og tilsæt 10% proespuma og blend videre
Hæld på sifonflaske, giv to patroner og ryst i 60 sekunder
Opbevares på køl og rystes inden brug

