Sværhedsgrad
Nem
Tid
3 timer
Portioner
1
Opskrift
Opskrift af GOURMET ENGROS
Denne metode sikrer en ensartet og kontrolleret tilberedning af brisler via sous vide. Først udvandes og saltes brislerne natten over, hvilket både forbedrer struktur og smag. Derefter blancheres de kort i vand tilsat hvidvinseddike for at løsne hinderne. Når disse er fjernet, vakuumeres brislerne med smør, krydderurter og hvidløg og confiteres ved 68°C i 1,5 time.
Sous vide-metoden gør det muligt at ramme en præcis kernekonsistens – cremet, men stadig fast. Efter endt tilberedning kan brislerne afkøles i posen og steges sprøde på pande før servering.
Fremgangsmåde
Udvand brislerne og skyl grundigt
Saltes natten over og skylles rene derefter
Bland vand og lidt hvidvinseddike og bring i kog, blancher brislerne i 10 minutter
Køl dem af i isvand og pil hinderne af
Vacuum med smørtern, krydderurter og hvidløg
Tilbered i vandbad ved 68ºC i 1,5 time
Kan herefter steges prøve på pande, eller afkøles i posen til brug senere
Ingredienser
-
Brisler
-
Smør
-
Krydderurter og hvidløg

