Polynesisk Tahiti Vanilje

Vores vanilje fra Fransk Polynesien er intet mindre end fantastisk. På den nordvestlige del af øen Tahiti ligger Bora Bora plantagen, hvilken har Grand Cru status for vanilje. Langt fra menneskelig beboelse og i et nærmest uberørt område af øen vokser vaniljeorkidéen op af bjergskråningerne, så sollyset er kontrolleret helt naturligt under hele sæsonen.

Smagen og duften er helt fantastisk frugtig og har noter af karamel, chokolade, svesker og lakrids. Størrelsen er ca. 14 -24 cm og Tahiti vanilje indeholder 10 gange så mange vaniljekorn som bourbon vanilje.

Produktionen af Bora-Bora vanilje startede tilbage i 1997, hvor de som de eneste af sin slags i verden lod naturen tage over.

Bora-Bora vaniljeorkidéen får ca. 30 cm lange frøkapsler, som får lov til at sidde indtil de er helt modne i modsætning til resten af verdens vaniljeproduktion, hvor man tager de umodne frøkapsler ned og enten koger eller damper dem for at fremskynde fermenteringsprocessen.

Ved at lade frøkapslerne sidde og modne og høste dem sent fremmer man aromaerne naturligt i vaniljen, og det er det, der gør polynesisk Tahiti Bora-Bora vaniljen til verdens bedste vanilje.