Morkler

Morkler er næst efter trøfler en af de mest kostbare svampe. De kan både købes friske og tørrede og man kan endda være heldig at finde dem i den danske natur.

De morkler som vi sælger hos os er den tørrede spiselige morkel. Vi håndsorterer morklerne, og vi har sørget for at der kun er 0,5 cm stok på, så den er klar til brug og uden svind. Vi sorterer i 4 forskellige størrelser:

Mini morkler: 1-2 cm
Classic morkler: 2-4 cm
Jumbo morkler: 5-7 cm
Giga morkler: +7 cm

Hvordan anvender jeg morkler?

Den spiselige morkel har en 0,5-10 cm høj hat, der er 0,5-6 cm bred og den nedre kant af hatten er vokset sammen med stokken. Hatten er fyldt med uregelmæssige gruber og ligner nærmest en naturvaskesvamp. Grupperne er flotte mørkebrune og lysere inderst.
En morkel er hul indvendig og de store morkler egner sig derfor rigtig godt til at blive fyldt og farseret.
En morkel kan ikke spises rå og de fleste anvendes i saucer, stuvninger, soufflé eller som fyldte.
Morkler SKAL overhældes med kogende vand og trække i 30 min. inden brug.

Hvor kan man finde morkler i Danmark?

Friske morkler fremkommer naturligt i Danmark på fed muljord, mest med elm, men kan også forekomme ved ask og poppel.
Sæsonen for morkler i Danmark er fra april – juni, men vi importerer fra rundt om i verden.
Deres fremkomst i Danmark er yderst sjælden og er mest udbredt øst for israndslinjen. Linjen går fra Bovbjerg ved Vesterhavet ind i landet til Viborg, her svinger den mod syd og fortsætter ned gennem Jylland. Hvis du vil vide om du befinder dig øst eller vest for linjen skal du kigge på vandløbene. Hvis de løber mod vest, er du vest for, men hvis de løber mod øst, er du øst for.

Er morkler giftige?

Der findes flere forskellige morkel typer, hættemorkel (Morchella Semilibera), keglemorkel (Morchella Conica), spids morkel (Morchella Esculenta) spiselig stenmorkel (Gyromitra Esculenta) og mange flere. Den sidste er trods navnet dødelig giftig i rå tilstand. Gyromitra Esculenta indeholder giftstoffet gyromitrin, som også er kræftfremkaldende og det frarådes derfor at anvende spiselig stenmorkel i madlavningen.

Køb altid dine friske og tørrede morkler af godkendte forhandlere og ikke af amatør samlere, så er du på den sikre side.