Beskrivelse
Vanilje af ypperste kvalitet i en længde over 18cm.
Smagen og duften er helt fantastisk frugtig og har noter af karamel, chokolade, svesker og lakrids. Størrelsen er +18cm og Tahiti vanilje indeholder 10 gange så mange vaniljekorn som bourbon vanilje.
Som med alt andet, betaler man også for vanilje, en høj pris for kvalitet.
Udtrykket i en vanilje stang er ligeså forskellig som f.eks. en vin fra Bourgogne og en fra Bordeaux. Derfor vil vi altid råde dig til at købe høj kvalitets vanilje, da du i sidste ende får meget mere for dine penge. Kvalitets vanilje er dyrt, men intensiteten samt mængden af vanilje korn er også meget meget højere.
Bora Bora Plantagen
På den nordvestlige del af øen Tahaa i Fransk Polyneisen finder man Bora-Bora plantagen. Langt fra menneskelig beboelse og i et nærmest uberørt område af øen vokser vaniljeorkidéen op af bjergskråningerne, så sollyset er kontrolleret helt naturligt under hele sæsonen.
I Fransk Polynesien er vaniljedyrkning en stor eksportvare, og de fleste plantager leverer bare en umoden frøkapsel til store firmaer, som blander alle frøkapslerne sammen, hvorefter de forarbejdes og eksporteres.
Produktionen af Bora-Bora er helt anderledes og startede tilbage i 1997, hvor de som de eneste af sin slags i verden lod naturen tage over.
Bora-Bora vaniljeorkidéen får ca. 30 cm lange frøkapsler, som får lov til at sidde indtil de er helt modne i modsætning til resten af verdens vaniljeproduktion, hvor man tager de umodne frøkapsler ned og enten koger eller damper dem for at fremskynde fermenteringsprocessen.
Ved at lade frøkapslerne sidde og modne og høste dem sent fremmer man aromaerne naturligt i vaniljen, og det er det, der gør Bora-Bora vaniljen til verdens bedste vanilje.